Prisopgave lutherforskning 2018

Prisuddeling af Luther-forskningspris. Bedømmelsesudvalg og prismodtagere glæder sig over resultatet. Til venstre: prof. Oswald Bayer, prof. Bo Holm (bagved), biskop Frank Otfried July, de tre prismodtagere: Lorenz Opitz, Helge Preising, Maximilian Rosin, prof. Johannes von Lübke og pastor Winfried Krause (bagved)
Foto: Hannegreth Grundmann

Prisuddeling for prisopgaven i Luther-Akademie´s
Lutherforskning den 27.september 2018 i Ratzeburg

Laudatio (rosende tale) til prismodtagerne
v. prof. dr. Johannes von Lübke

Teologistuderende er under “dannelse til en selvstændig overbevisning”. Denne programmatiske bestemmelse, som vi kan takke Friedrich Schleiermacher for, gælder for alle, der beskæftiger sig med teologiens spørgsmål og svar – uafhængigt af alder og hvor langt de end er i studiet. Også børn er som bekendt teologer. For at blive ”dannet” i teologi har man brug for lærerpersonligheder, autoriteter, altså mennesker, der har noget at sige, og af hvem man lader sig noget sige, ikke for bare at gentage det sagte, men derimod for at kunne sige det videre og stå ved det ud fra ens egen overbevisning.
Med prisen for lutherforskning, som Luther-Akademie Sondershausen-Ratzeburg uddeler, bliver der inspireret til en sådan dannelsesproces, og den bliver fremmet og værdsat. Opgaver, der kommer fra teologistudiet, er værdige til prisen, når det er tydeligt, at skribenten har gået i den reformatoriske teologis skole, at de har lært noget om og af Luther, men også om og af andre reformatorer. De skal have siddet ved fødderne af teologiens store lærere, tålmodigt og opmærksomt have hørt på dem, læst og forstået deres skrifter, før de med deres egne ord skriver deres erkendelser ned. At studere reformatorisk teologi på den måde i ”auditoriet” og i ”læsesalen” betyder så også at blive vist hen til den bibelske teologis skole. Hvor vi, som Luther engang formulerede det ”sidder ved apostlenes og profeternes fødder.” Opgaver, hvor det fremgår, at skribenten har sat sig for at ville forstå for så også at kunne omsætte reformatorisk teologi til nutiden, er værdige til prisen. At læse og forstå Luther i hans samtid er én ting; at kunne sige noget afgørende fra Luther ind i vor egen tids diskurser og diskussioner er noget andet. Begge dele er vigtigt. Vi forventer ikke, at prismodtagerne identificerer sig med Luther og hans teologi – det ville nu også være temmelig hovmodigt – men vi håber, at de vil fortsætte samtalen med Luther og andre lærere i reformatorisk teologi.
Netop det kan man sige om alle de tre opgaver, som vi har tildelt prisen i 2018. Det er arbejder, der er på vej til et uddybet studium af Luthers skrifter og som inddrager hans teologi i nutidens udfordringer.
Maximilian Rosin, der har fået tildelt 3.prisen, er 25 år. Efter et år med frivilligt arbejde i Ungarn, hvor han også lærte det ungarske sprog, begyndte han at læse teologi på Friedrich-Schiller- universitetet i Jena, fortsatte i Heidelberg og tilbage i Jena er han nu ved at afslutte sit studium. Hans øvelsesopgave, der er blevet skrevet i forbindelse med en systematisk-homiletisk øvelse hos fr. prof. dr. Rose, har titlen: ”Jesu Kristi menighed, ved evangeliet overbeviste kristne. Sammenlignende undersøgelser mellem Luthers skrift om menigheden og Barmererklæringen”. Undersøgelsens omdrejningspunkt er Luthers skrift, ”Dass eine christliche Versammlung oder Gemeinde Recht und Macht habe, alle Lehre zu urteilen und Lehrer zu berufen, ein- und absetzen“ (1523). Herfra bliver der slået bro henover 400 år til Barmererklæringen fra 1934. Det lykkes forfatteren at påvise noget fundamentalt fælles trods alle de forskelligheder, der ligger i de historiske omstændigheder. Den afgørende afvisning, som Luther har i forhold til det, der kun er ”menneskelære”, svarer til at Barmererklæringen henviser kirken til ”Guds ord alene”, og til ikke at binde sig til ”andre hændelser, magter, former og sandheder” end Guds åbenbaring og forkyndelsens kilde. Fælles for begge tekster er derfor, at hele menigheden bliver gjort ansvarlig for at forkyndelsens påbud bliver taget alvorligt.
Lorenz Opitz (27 år), modtageren af 2.prisen begyndte også at læse teologi på Friedrich-Schiller-universitetet i Jena efter civiltjeneste og et semester i geografi. Med et Erasmuslegat havde han et udlandssemester i Krakow, og kom derfra til Münster, hvor han nu forbereder sin eksamen. Hans arbejde er kommet i stand i forbindelse med et seminar i kirkehistorie hos prof. Spehr i Jena og forbinder historiske og systematisk-teologiske interesser. Det drejer sig om ”Kristen frihed ifølge Martin Luthers frihedsskrift.” Derfor bliver således Luthers traktat, ” Et kristenmenneskes frihed” fra 1520 fortolket, et af Luthers hovedskrifter, som alle teologistuderende skulle læse og regelmæssigt genlæse. Hr. Opitz stiller sig selv den opgave i tre dele: I en formal analyse fremhæver han, at Luther gennemgående udvikler sine tanker i en antitetisk form, men på den måde også henvender sig til sin læser, så der opstår en dialog. Dernæst følger den centrale del i opgaven, nemlig den indholdsmæssige strukturering, tilspidset i syv teser, hvor frihedsskriftets teologiske tyngde samler sig. Det bliver tydeligt, at Luther i det væsentlige forstår frihed som noget relationelt. Derfra kommer forfatteren frem til synspunkter, der gør det muligt at lede efter steder at knytte til i den nutidige diskurs. Dem finder han fremfor alt i Hartmut Rosas resonansteori.
Førsteprisen er blevet tildelt Thomas Stil (24 år) for hans essay ”Sag og udførelse svarer til hinanden i Martin Luthers teologi”. Thomas Sti l studerede først teologi i Giessen på Det frie teologiske Seminarium og på Justus-Liebig-universitetet. Efter sin bachelor-opgave, der var en fortolkning af den 10.bog i Augustins ”Bekendelser”, har han nu med det foreliggende arbejde, der er blevet skrevet i forbindelse med en forelæsning af fr. prof. Sybille Rolf, intensivt givet sig i kast med Luthers teologi. For ham handler det om at klargøre Luthers teologibegreb, ikke mindst med henblik på udformningen af det aktuelle teologistudium mellem videnskab og praksis. Derfor opridser han for det første Luthers bestemmelse af teologiens sag: ”Mennesket som den, der er anklaget for synd, som fortabt og Gud, som den retfærdiggørende og menneskets frelser”. Ved siden af svaret på hvad-spørgsmålet står umiddelbart hvordan-spørgsmålet, som Luther som bekendt svarer på med de tre regler, oratorio, meditatio og tentatio (bøn, meditation og anfægtelse). Så vidt bevæger forfatteren sig på velkendt og ofte betrådt område. Selvstændigt – og deri består det særlige ved hans arbejde – forsøger han at klargøre, om og hvordan de to spørgsmål gensidigt udfordrer og bestemmer hinanden. Broen finder han i en besindelse på korsteologien: den kvalificerer både forholdet mellem Gud og menneske, hvori Luther ser teologiens ærinde, og også måden at studere teologi på, idet bøn, meditation og anfægtelse bliver rettet mod korset.
Modtageren af førsteprisen kan desværre ikke være til stede i dag ved prisuddelingen. På afstand ønsker vi ham hjerteligt tillykke, ligesom også de personligt tilstedeværende prisvindere, og dertil hører Helge Preising, der fik tildelt andenpladsen sidste år. Hr. Preising har efter sit teologistudium i Marburg, Leipzig, Jerusalem og Jena og efter sit vikariat i Hannovers evangelisk-lutherske landskirke i nogle få uger været præst i Ostfriesland, i sognemenigheden Walle i nærheden af Aurich. Hans opgave om brevvekslingen mellem Luther og Melanchton under rigsdagen i Augsburg i 1530 er i mellemtiden blevet trykt i bind 13, Dokumentation af Luther-Akademie Sondershausen-Ratzeburg e.V.: ”Melanchton. Reformator mellem selvstændighed og erkendelsesfællesskab.”

Her følger resumér ved de tilstedeværende prismodtagere. Hr. Preisings arbejde er allerede trykt i Melanchton-bindet fra Luther-Akademie, Dokumentation bind 13 side 93-163.